Antal indlæg: 281 Bopæl: Esbjerg Tilmeldt: 31.07.07 Status:
Lagt på d. 04-01-2011 14:23
Lui, ruhåret kastreret gravhund på 1½ år, søger nyt hjem
Lui er en usædvanlig køn lille ruhåret gravhund - OG en typisk sådan i sind og adfærd. Det er åbenbart problemet for familien. Det vil sige han er en krævende fysisk lille størrelse - hele tiden i vigør. Han elsker børn - og familiens børn hvor han er nu er meget glade for ham. Men skal holdes i stram line m.h.t. dominans - ikke overfør børn og hjemmets voksne men overfor voksne han ikke synes hører til. Han er halvandet år - og familien ønsker han får det bedst tænkelige hjem. Man er velkommen til at "låne" lille Lui nogen dage for at se om han er for meget - eller lige i øjet - for at imødegå, at man fortryder på et senere tidspunkt. Og med det forbehold at familien fornemmer, det er det rigtige hjem.
Det er en hund som skal aktiveres - gås ture med og gerne mange af slagsen. Han er klog og kan ikke nøjes med bare "at være" - ikke en hund der bare lægger sig hen. De synes han er pragtfuld - men han kræver for meget opmærksomhed - mere end de har overskud til. Han er kastreret - men det har ikke sat aktivitetsniveauet ned. Han er insisterende i sit væsen (som gravhunde jo er!) - han gør en del - (som gravhunde jo gør!) Han kan være alene hjemme, han ødelægger ikke ting, går ikke i sko og den slags. Kun tæpper i sofaen skal gnaskes. Han stikker gerne af hvis man slipper ham i skoven eller andre steder (typisk gravhund!!).
Der følger hundekasse, legetøj og alt muligt andet med - prisen er ikke det primære - det vigtigste er at Lui får det godt - og at man tager sig meget af ham! Han bliver ikke udbudt på noget market - Den Blå Avis eller det der ligner.
Min voksne datter, som kender ham, siger han er en drømmegravhund i særlig klasse - og da hun er vokset op med miniature ruhårede af samme skuffe, ved hun hvad hun taler om. Hun ville gerne ha´ ham - men bor et sted hvor hun ikke må have hund. I min optik lyder han også som en drømme-gravhund. Mine gravhunde har haft mange flere umoder i sig. Det er irriterende ofte med disse gravhundemanerer - men - og det må understreges - også hele charmen - ved at have gravhund!! Luis familie kan så ikke se charmen ved en hund der har så markant en personlighed. Derfor skal han ha´ nyt hjem.
Interesserede bedes ringe til Dorte på tlf.: 5090 9439 eller skrive på mail:
//Tina Holm
Vær mod andre som du ønsker, andre skal være mod dig!