OLIVER'S Petfood |
|
Vov for sjov! |
|
Gadehunde.dk |
|
Tilfældigt profilbillede |
41 brugere (14,19%)
Har allerede en Avatar.
|
|
Reklame |
|
Statistik og validering |
 |
|
|
Aflivede hunde fordi de var magre. |
Hundene Joe-Joe, Alfa og Viktor er nu døde. De blev aflivet, da tre betjente og en dyrlæge kom forbi, efter en person havde anmeldt vanrøgt af hundene i Kirke Søby på Fyn. Dyrlægen skønnede dyrenes tilstand så dårlig, at aflivning var nødvendig. Hundene blev aflivet på stedet i husets bryggers, hvorefter de blev afhentet af Falck.
Ejer Sonny Mortensen er rystet. Han erkender, at de to rottweilere og den lille hårløse chinese crested alle var magre, men han nægter at de skulle være vanrøgtet. Hundene efterlod tit mad i deres skåle.
Fede hunde er dovne
"Jeg kan ikke forstå, hvordan man bare kan vælge at aflive hundene uden at jeg får en chance for at udbedre situationen? Desuden var hundene ikke vanrøgtet. De var tynde, fordi jeg gerne vil have dem sådan. Fede hunde er nemlig alt for dovne," siger Sonny Mortensen til tv2.dk.
Han forklarer, at han var til stede under hele processen, og at han havde sin store hund i skødet, da den blev aflivet.
Får opbakning fra professor
Genboerne Rita og Niels Kristian Jensen bakker Sonny Mortensen op:
"Vi er i chok. Vi har selv hunde, og hvis Sonnys var vanrøgtede, så er vores også," siger Rita Jensen til Fyens Stiftstidende.
"De fejlede ingenting. Pelsene var flotte, og det er et sikkert tegn på, at hunde trives," siger Niels Kristian Jensen.
Sonny Mortensen og hans to genboer får opbakning fra professor Jan Ladevig fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
"Politiet eller dyrlægen eller begge er gået langt over stregen her," siger professoren til Fyens Stiftstidende.
Dyrlægens beslutning
Politiet sender ansvaret videre til dyrlægen:
"Dyrlægen skønner, at dyrene er i en sådan stand, at en aflivning er nødvendig, for at de ikke skal lide unødvendigt," siger politikommissær Ann Kate Pedersen, som er leder af politiet i Assens.
Sonny Mortensen vil nu gå videre med sagen:
"Jeg har ikke talt med en advokat endnu, men det gør jeg inden længe. Jeg vil gå videre med det her. Det skal hævnes," siger han til tv2.dk.
Kilde : tv2.dk
|
|
Kommentarer |
Der er ikke skrevet kommentarer.
|
Kommentér |
Du skal logge ind for at kommentere.
|
Vurderinger |
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.
Log ind eller meld dig til.
Teksten er ikke vurderet.
|
OASA |
|
|
Log ind |
|
Bliv gratis medlem |
|
Aktive Dyrevenner |
|
Replikboks |
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
|
Annonce |
|
|