En 29-årig mand fra Odense er anholdt for at mishandle sin egen hund.
Hunden blev både forsøgt kvalt, trampet på og stukket med en kniv, før manden smed den i en affaldscontainer - på trods af at hunden stadig var i live, skriver Fyens.dk.
Politiet, som var blevet tilkaldt af mandens naboer, fandt hunden i affaldscontaineren og fik den til dyrlægen, hvor den blev aflivet.
Den 29-årige er nu sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven.