Du ligner din hund !
Skrevet af Lille 7 d. 08-04-2009 19:21
Nu er det bevist: Du ligner din hund.

Nu er det videnskabeligt bevist. Hund og ejer ligner hinanden. I hvert fald hvis man spørger folk, der ikke selv har hund.

Udvidet nyhedstekst
Nu er det bevist: Du ligner din hund.

Nu er det videnskabeligt bevist. Hund og ejer ligner hinanden. I hvert fald hvis man spørger folk, der ikke selv har hund.

Vis mig din hund, og jeg skal sige dig, hvem du er. Sådan kunne konklusionen på en ny undersøgelse passende koges sammen. Det skriver Live Science.


70 testpersoner, der ikke var hundeejere, blev i undersøgelsen bedt om at kombinere billeder af 41 hundeejere med tre mulige racer: labradoren, pudlen og terrieren.


Det lykkedes testpersonerne at sammenkoble hund og hundeejer korrekt over halvdelen af gangene, hvilket ifølge undersøgelsen tyder på, at afkodningen af hund og ejer er mulig.


Eftersom testpersonerne havde tre valgmuligheder, skulle de statistisk set kun have svaret rigtigt hver tredje gang.


»Resultatet viser, at en særlig hunderace er associeret med en særlig gruppe mennesker,« udtaler forskningsleder og psykolog ved Bath Spa University i England Lance Workman til Live Science.


I Lance Workmans analyse viser det sig, at mennesker, der ikke er hundeejere, benytter stereotyper til at matche hunde og ejere: »Mennesker, der ikke selv var hundeejere, opfattede ejerne af hver hunderace som en kategori inden for personlighed, ansvarsfuldhed og følelsesmæssig stabilitet.«


Ekspert ikke overrasket.


Vicki Støvhase er dyreadfærdsterapeut og hundeejerinstruktør ved Etologisk Institut. Hun er ikke overrasket over forskernes resultater:


»Det undrer mig slet, slet ikke. Når man ser en ældre herre, der er godt i stand, komme gående med sin hund, vejer hunden ofte også for meget.«


Ifølge Vicki Støvhase er det dog ikke kun udseendet, hund og hundeejer har tilfælles:


»Selv en hund af en rolig race vil for eksempel blive stresset, når dens ejer er det,« forklarer hun. Vicki Støvhase understreger, at vi overfører vores livsstil på vores hunde. Lever vi usundt, bliver vores hund det ofte også og omvendt, hvis vi lever sundt.


»Så det er både udseende og adfærd, ejer og hund har til fælles,« siger hun.



Kilde : berlingske.dk