EU forbyder import og handel med sælprodukter.
Skrevet af Lille 7 d. 07-05-2009 15:04
Europa-Parlamentet vedtog d. 5. maj med stemmerne 550 for og 49 mod et forbud mod import- og handel med sælprodukter i EU.
Forbuddet er blevet til på baggrund af en skriftlig erklæring fra Europa-Parlamentet fra 2006, en anbefaling fra Europa Rådet samt 9 EU landes intention om at indføre nationale forbud og træder i kraft fra 2010.
Udvidet nyhedstekst

Undtagelse for grønlandske fangere
Der er lavet en speciel inuit-undtagelse, som skal sikre eksistensen for inuitter i Grønland og Canada. Men alligevel frygter det grønlandske hjemmestyre og danske EU-politikere,
at det traditionelle grønlandske bygdeliv bliver hårdt ramt af forbuddet.

"Der er nogle bittesmå udsteder med 10-20 mennesker langt mod nord, som lever af sæljagt. Hvordan skal man forestille sig, at de kan overleve økonomisk, hvis vi tager deres brød fra dem?", spørger Christian Rovsing, konservativt medlem af EU-Parlamentet.

Sejr for dyrevelfærden
Animas kampagnechef Joh Vinding udtaler; "Efter årtiers kamp har fornuften sejret og et blodigt kapitel i modens historie kan lukkes. EUs sælforbud vil betyde begyndelsen på enden for de grusomme sæljagter med køller, som år efter år er blevet dokumenteret af dyreværnsforeninger.
Danske MEP’ere der har støttet forbuddet fortjener stor ros for at bruge EUs magt til at skabe en mere human verden. Denne lov er en naturlig forlængelse af forbuddet mod import af hunde- og kattepels og spørgsmålet er om EU ikke bør kigge videre ved at forbyde andre typer inhuman pelsproduktion såsom rævefarme. Et sådant forbud er netop ved at blive vedtaget i Folketinget og disse initiativer viser, at stadig flere får øjnene op for pelsindustriens mørke side."

Kilde : Politiken.dk, Anima